AI-styring og EU's AI-forordning

Roller, overblik og risikovurdering omkring AI-brug, og hvad EU's forordning om kunstig intelligens betyder i praksis.

Hvad AI-styring er

AI-styring (AI governance) er de roller, regler og rutiner, der sikrer, at AI bruges bevidst: hvem må beslutte, hvilke anvendelser findes, hvilken risiko hænger ved dem, og hvordan følges der op. Det er en del af den øvrige IT-styring og bygger på de samme discipliner som risikostyring, databeskyttelse og leverandørstyring.

Rammeværker som COBIT og ISO-standarder for AI-ledelsessystemer kan bruges som støtte, men de skal tilpasses virksomhedens størrelse. En mellemstor virksomhed har sjældent brug for et tungt system, men for et overskueligt sæt aftaler.

EU's AI-forordning i korte træk

Forordningen om kunstig intelligens (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2024/1689, ofte kaldet AI Act) inddeler AI-systemer efter risiko: forbudte anvendelser, højrisikosystemer med skærpede krav, systemer med krav om gennemsigtighed og systemer med minimal risiko. Den indfases trin for trin, og kravene afhænger af, om virksomheden udvikler, importerer eller blot bruger et system.

De fleste produktions- og logistikvirksomheder er i rollen som bruger. For dem er de første skridt at få overblik over, hvilke AI-systemer der er i brug, at vurdere om nogen af dem kan være højrisiko, at sikre AI-kompetencer hos dem, der bruger systemerne, og at kende leverandørens ansvar. Konkrete frister og krav bør altid tjekkes mod den gældende tekst.

Et overblik som første skridt

Et register over AI-anvendelser med formål, data, ejer og risikovurdering er det mest nyttige enkeltstående værktøj. Det gør det muligt at svare på spørgsmål fra ledelse, kunder og myndigheder, og det er grundlaget for alt det øvrige.

Registeret kobles til eksisterende processer, så nye anvendelser bliver set, før de er i drift.

Andre emner

Kontakt

Har du et spørgsmål eller en kommentar til noget her på siden, er du velkommen til at skrive. Vi svarer, når vi kan.